Dage
Timer
Minutter
Sekunder
mors dag

Hvornår er det Mors dag?

Mors dag fejres mange steder i verden, men der er ikke én dato der altid gælder som Mors dag som det f.eks. er gældende for Valentinsdag.

I Danmark fejrer vi Mors dag den anden søndag i maj.

Det er derfor at datoerne svinger mellem den 8. og den 14. maj fra år til år.

I 2021 falder Mors dag den 9. maj.

Vi har lavet et lille skema, der viser hvornår det er Mors dag helt frem til år 2029.

Historien bag Mors dag

Måske er du nysgerrig på, hvor traditionen bag Mors dag egentlig stammer fra? Lad os kort ridse baggrunden op for dig, inden vi går videre med idéer til hvad du skal give din mor i gave.

Vi skal til USA helt tilbage i 1832, hvor lille Anna Jarvis blev født 30. september i Virginia. Anna voksede op i en religiøs præstefamilie, blev gift meget ung og fik hele 11 børn, hvoraf kun de 4 desværre overlevede barndommen.

Sammen med sin bror James, der var læge, startede hun organisationen “Mothers Day Work Club” i USA, der havde som formål at mindste tidens høje børnedødelighed ved at undervise i sanitære forhold.

I 1861 brød den amerikanske borgerkrig ud og her arbejde Jarvis og hendes organisation mod udbredelsen af sygdomme som tyfus og mæslinger blandt soldaterne. Dette fik hendes organisation til vokse en del.

Da krigen sluttede i 1865 kom der fokus på at samle nationen igen og Anna startede “Mothers Friendship Day” som en national mindedag for mødres arbejde gennem tiderne.

Anna Jarvis døde i 1905 i Philadelphia, men hendes datter, der også hed Anna, fortsatte kampen og prøvede i årevis at få regeringen til at indføre Mors dag som national helligdag. Dette lykkedes i 1909, hvor præsident Woodrow Wilson udråbte den anden søndag i maj som en helligdag, hvor der skulle flages over hele landet.

Mors dag i Danmark

Mors dag kom til Danmark i 1929, og det var her takket være en mand og ikke en kvinde. Det var nemlig Christian Svenningsen fra ”Foreningen for De Allierede Danske Våbenfæller” der indførte dagen for at støtte krigsenker og mødre, der havde mistet deres sønner i krig. Svenningsen havde været i USA under 1. verdenskrig, hvor han havde stødt på den amerikanske helligdag.

Mors dag havde sit højdepunkt i 50’erne hvor kønsrollerne stadig var meget traditionelle og hvor moderen var helten i hjemmet. Så ramte 60’erne og 70’erne med kvindeoprør og nærmest fra dag til dag blev Mors dag “forbudt” da man mente at den hyldede et forkert moderbegreb.

Vi skal helt op i 1990’erne før Mors dag igen begyndte at blive populær. Nu var kernefamilien igen i fokus og dermed også denne dag, der fejrer mødre over hele verden.