pengegaver

Nogen gange kan man simpelthen ikke finde på noget at give i gave og må ty til en pengegave. Inden du giver op, så tjek lige vores mange oplevelsesgaver eller gavekort.

Har du lagt dig fast på at ville give penge i gave, så læs videre her og få kreative idéer til, hvordan du gør det mere festligt end en kuvert med pengesedler i.

Leder du efter reglerne for skatter og afgifter ved pengegaver, så klik her og spring direkte til de nyeste 2020 takster og regler.

Kreative pengegaver du kan købe

Er du ikke så kreativt anlagt, eller har du travlt, er der heldigvis mulighed for at købe sig til en kreativ løsning, så modtageren af din pengegave kan trække på smilebåndet, når han eller hun modtager gaven.

Se nogle sjove og spændende forslag her:

Ansigtspleje til ham

En moderne mand går op i fysisk velvære og hudpleje. Der findes en masse lækre og skønne produkter, som er skabt til pleje af såvel hud som hår og skæg. Både faren, broren, kæresten og sønnen vil med sikkerhed sætte pris på at få en gave, der frisker ansigt op og holder huden sund.

Pris fra 26,95 kr.

En morgenkåbe til ham

Manden der har alt vil elske at få en morgenkåbe i gave. Beklædningen gør det behageligt at stå op om morgenen både i de travle hverdage og i weekenderne med god tid.

Der findes maskuline og moderne morgenkåber til mænd i forskellige designs og størrelser.

Pris fra 500 kr.

Robotstøvsuger

Vil du forære din mand en gave, som kommer dig selv til gode? Med en robotstøvsuger kommer rengøringen af gulvene derhjemme bogstaveligt talt til at klare sig selv. Når du giver kæresten en robotstøvsuger, skaber du samtidig ekstra tid til romantik og afslapning i parforholdet.

Pris fra 599 kr.

Musikudstyr

Musik hører til de mest populære og udbredte udtryksformer hos mænd. Du kan forære manden et instrument som inspiration til ny hobby, eller du kan glæde musikeren med nyt udstyr eller tilbehør i personlig gave. Musik er en livsstil og en kilde til socialt samvær med kammeraterne.

Sko til ham

Sko kan gøre en verden til forskel, når det kommer til look og image. Til manden der ejer alt, vil et par modesko, sneakers eller businesssko være den helt rette gave. Der findes sko i alle prisklasser, så gaven kan matche begivenheden og din økonomi.

Pris fra 399 kr.

Outdoor Gear

Udstyr, tøj eller tilbehør til udendørslivet er den perfekte gave til manden, som ingen ønsker har. Uanset hvilken livsstil din mand har, er der beklædning eller lækkert udstyr til haven eller teltture, som kommer til at bringe ham glæde fremover.

Pris fra 12 kr.

Kreative pengegaver, du selv kan lave

Har du mod på at være kreativ, så synes vi at du skal droppe den kedelige kuvert eller de købte muligheder, og skabe din egen måde at camouflere pengesedler og mønter på. Det vil helt sikkert tage kegler hos modtageren, at du har gjort lige det ekstra ud af gaven, selvom den i virkeligheden bare er et kontant pengebeløb. Vi har været en tur på Pinterest – det sociale medie for alle kreative sjæle. Og vi præsenterer her to kreative gaveidéer vi har fundet:

Pengegaven til børn

Køb en stor ballon eller flere små. Stop pengesedlerne ind i ballonen før du puster den op og binder knude på. Nu skal barnet knalde ballonen for at få fat på pengene. Det ser flot og festligt ud, at ankomme med flotte balloner, og det er sjovt at skulle baldre ballonerne for at få fingrene i din gave.

Pengegaven til konfirmanten

Hvilken dreng eller pige i konfirmationsalderen elsker ikke McDonalds. En sjov idé til pengegave til konfirmanten er at gå ned i din nærmeste McDonalds og spørge om du må få én af de røde papbeholdere, de bruger til pommes frites. Det er lidt for ulækkert at bruge én der allerede er brugt.

Du kan finde mange andre kreative idéer selv på Pinterest.

Origami med pengesedler

Der er masser af tutorials på Youtube, der viser hvordan man folder flotte figurer i pengesedler. Her kommer et par af de bedste:

Regler for pengegaver

Hvis du giver din farmor 500 kroner i kontanter til hendes 80-års fødselsdag eller lægger 2.000 kr. i konfirmationskortet til din nevø, så kan du gøre dette uden videre uden at skulle tænke på skatter eller afgifter. Drejer det sig derimod om en større pengegave, så skal du være meget opmærksom på reglerne for pengegaver. Her får du en guide til de specifikke regler for større kontante gaver.

Pengegaver i den nærmeste familie

Vil du give en større pengegave, er det Loven om afgift af dødsboer og gaver, vi skal have fat i. I 2020 siger denne lov, at du hvert år må give pengegaver op til og med 67.100 kroner i gave uden at der skal betales gaveafgift af denne.

Tidligere var beløbene:

  • 2016: 61.500 kr.
  • 2017: 62.900 kr.
  • 2018: 64.300 kr.
  • 2019: 65.700 kr.

Pengegaver er personlige, hvilket vil sige at de går på en gave fra én person til en anden. Vil I som forældre f.eks. give penge i gave til jeres søn eller datter, kan I altså give 67.100 kroner hver til barnet. I alt 134.200 kroner om året uden at der skal betales afgift.

Det kan være en god idé at lave et juridisk gældende gavebrev, når det drejer sig som så store beløb. Vi anbefaler at du bruger firmaet Legal Desk til dette. Et gavebrev fra dem koster kun 249 kroner og kan opretters nemt på 10 minutter.

Læs mere om gavebreve hos Legal Desk.

Hvem er den nærmeste familie?

Nu tænker du måske, hvordan man definerer nærmeste familie? Hvad med min papsøn eller min grandfætter? Dette er naturligvis også fast defineret i loven. Til nærmeste familie i denne sammenhæng hører:

  • Børn
  • Stedbørn
  • Børns ægtefæller
  • Børnebørn
  • Oldebørn
  • Forældre
  • Stedforældre
  • Bedsteforældre
  • Personer, man har boet på samme folkeregisteradresse med i min. 2 år

Specielt for børns ægtefæller

Som nævnt herover hører dine børns ægtefæller (også kaldet svigerbørn) juridisk ind under nærmeste familie, når det kommer til pengegaver. Der er dog her, noget særligt du skal være opmærksom på.

Den skattefri grænse for pengegaver er nemlig noget lavere for børns ægtefæller end for de andre personer i den nærmeste familie.

I 2020 er det tilladt at forære op til 23.500 kroner til dit barns kone eller mand.

Der er en undtagelse for denne regel. Hvis dit barn er afgået ved døden, så hans eller hendes ægtefælle er enke eller enkemand, så må du give det fulde skattefrie beløb, der er i 2020 er 67.100 kroner.

Hvad koster det at give mere end 67.100?

Vil du give mere end 67.100 kroner årligt i gave til din nærmeste familie, så må du gerne dette. I så fald skal du blot betale en fast gaveafgift af det beløb, der kommer udover 67.1000 kroner.

Denne gaveafgift er på 15%, med mindre det drejer sig om bedsteforældre eller stedforældre, hvor afgiften er på 36,25%.

Eksempler

Du vil gerne give din søn 200.000 kroner i gave. De 67.100 kroner er skattefrie, så der skal betales gaveafgift af de 132.900 kr. Afgiften er på 15%, så beløbet der i dette eksempel skal betales i afgift er: 19.935 kr.

Du vil gerne give din morfar 100.000 kroner i gave. De 67.100 kroner er skattefrie, så der skal betales gaveafgift af de 32.900 kr. Afgiften er på 36,25%, så beløbet der i dette eksempel skal betales i afgift er: 11.926,25 kr.

Du vil gerne give din datters mand 50.000 kroner i gave. De 23.500 kr. er skattefrie, så der skal betales gaveafgift af de 26.500 kroner. Afgiften er på 15%, så beløbet der i dette eksempel skal betales i afgift er: 3.975 kroner.

Du finder her blanketten hos SKAT til indberetning af pengegaver.

Bemærk at vi ikke er jurister og fralægger os ansvaret for ovenstående. Vi henviser altid til juridisk hjælp, som du f.eks. kan få hos vores partner Legal Desk.

Giver du en større pengegave til personer, der ikke er i din nærmeste familie ud fra ovenstående kriterier, så skal modtageren betale normal indkomstskat af beløbet.

Pengegaver mellem ægtefæller

Som udgangspunkt er alle pengegaver mellem ægtefæller afgiftsfri. Du må altså give din mand eller kone lige så mange penge i gave som du vil. Her er intet lovmæssigt loft på beløbet. Det er dog en god idé ved større pengebeløb, at få udfærdiget en såkaldt gaveægtepagt. Denne kan du også få udfærdiget hos Legal Desk.

Pengegaver fra andre end den nærmeste familie

Modtager du en gave fra din arbejdsgive i form af en fysisk genstand, må den ikke overstige en værdi på 1.100 kroner inkl. moms (2020 tal). Modtager du derimod en kontant pengegave fra din arbejdsgiver, skal du betale indkomstskat af det fulde beløb.

Giver eller modtager du penge i gave ved lejligheder som f.eks. bryllup, dåb, konfirmation, fødselsdag, jul eller jubilæum er denne som udgangspunkt skatte- og afgiftfri, hvis beløbet er beskedent. Det er her, det bliver lidt flydende i loven, for der er ingen fast beløbsmæssig grænse. Reglen hedder, at der skal betales skat, hvis beløbet er “større, end hvad der er almindeligvis passede”.

Modtager du en pengegave som tak for et foredrag eller undervisning, skal du betale indkomstskat af beløbet. Denne skal du selv indberette i rubrik 20 på din årsopgørelse.

Pengegaver fra udlandet

Hvis du modtager en pengegave fra en privatperson, der ikke er bosat i Danmark, så gælder som udgangspunkt samme regler for skatter og afgifter, som beskrevet ovenfor.

Modtager du derimod en fysisk gave fra et landet uden for EU, skal du betale moms og told, hvis gavens værdi overstiger 360 kroner.

Beskatning af pengegaver

Beskatning af pengegaver tager form af enten en gaveafgift eller en almindelig indkomstskat. I 2020 er gaver mellem ægtefæller og andre fra den nærmeste familie. Gaver mellem medlemmer af den såkaldte nære familie (se definition ovenfor) er skatte- og afgiftsfrie op til og med 67.100 kroner i 2020. Beløb herover skal der betales gaveafgift på 15% af. Altså det beløb som gaven overstiger 67.100 kr. med. Specielt for svigerbørn er, at der skal betales 15% i gaveafgift på beløb der overstiger 23.500 kr. (2020 tal).

Pengegaver mellem alle andre end nærmeste familie – dette gælder også for søskende – skal der ikke betales gaveafgift af, men modtageren skal derimod betale almindelig indkomstskat af det fulde beløb.

Hvad er et gavebrev og hvorfor skal du lave ét?

Et gavebrev er et skriftligt dokument udarbejdet af en advokat, hvor gaven og vilkårerne for denne dokumenteres juridisk. Gavebrevet skal oprettes inden eller i det øjeblik hvor gaven gives.

Et gavebrev kan f.eks. angive at gaven skal tilhøre modtageren som særeje, hvis denne er gift.

Med et gavebrev dokumenterer man overfor SKAT og andre myndigheder, at der er tale om en gave. Dermed sikrer man sig imod misforståelser om, hvor beløbet stammer fra.

Et gavebrev er også vigtigt, hvis giveren ønsker at modtageren har særeje over gaven, så denne ikke kan indgå i en eventuel bodeling ved skilsmisse.

Skal man lave et nyt gavebrev hvert år?

Hvis jeg vil give f.eks. min søn en pengegave hvert år, skal jeg så lave et nyt gavebrev hvergang? Svaret på dette spørgsmål er ja. Der skal udformes et nyt gavebrev, hver gang du overfører et større pengebeløb som gave.

Hvad er forskellen på en pengegave, et arveforskud og et rentefrit lån?

Du kan vælge at give et arveforskud til familiemedlemmer, der er arveberettigede, i stedet for en pengegave. Reglerne for gaveafgift er præcis de samme, uanset om der er tale om en gave eller et arveforskud. Dvs. afgiftsfrie op til 67.100 kr. i 2020.

Forskellen er, at et arveforskud trækkes fra modtagerens arv, den dag arven skal fordeles mellem arvinger. Det skal en gave ikke.

Et rentefrit lån kan gives til alle du ønsker at give det til. Det er ikke omfattet af reglerne for gaveafgift og der ikke et max beløb du må låne ud.

Et lån er ikke en gave, da et lån skal betales tilbage. Du kan senere vælge at frafalde lånet. Gør du det, bliver lånet til en gave, og du kan kun frafalde op til 67.100 kr. for nære familiemedlemmer om året uden at blive ramt af gaveafgift.