Her er gaven til ham eller hende der elsker øl. Især hvis vedkommende er til lækrere øl end en kold Tuborg. Hos Timm Vladimir kan I komme på kursus og lære selv at brygge øl derhjemme. I bliver dus med begreber som maltning, mæskning, gær og humle og starter bryggeprocessen på én af følgende øltyper: IPA, Porter, Belgisk Brown Ale eller Hvede. Det vildeste: I får jeres eget bryganlæg med hjem som en del af prisen.