Mors dags gave 2021 - de bedste gaveidéer

mors dag

Mors dag: 9. maj 2021

Dage
Timer
Minutter
Sekunder

Mors dag falder altid den anden søndag i maj i Danmark. Dette er dagen, hvor du forkæler din mor med en lækker mors dags gave. Man ser også ofte at kvindens mand køber mors dags gaver fra børnene.

Nederst i artiklen kan du læse meget mere om Mors dag og blive klogere på dagens historie og hvorfor vi overhovedet fejrer Mors dag.

Først skal vi kigge på en masse gode gaveidéer til Mors dag. Vi har opdelt dem efter type, så du kan få god inspiration til, hvad du skal købe som mors dags gave.

Find den rette mors dags gave

Wellness-oplevelser til din mor og dig

yoga

Yoga

Yoga findes i mange typer og på alle niveauer. Vil du glæde én, der længe har tænkt på at komme i gang med yoga, eller én du vurderer, ville have godt af at komme mere i kontakt med sig selv, så er et yogakursus den helt rette gaveidé. Vi har yogaoplevelser på begge sider af Storebælt. Lige fra hot yoga og yoga for gravide i Aarhus til yoga og bouldering i København.

Pris fra 180 kr.
Kan opleves her: Jylland, Sjælland
makeover

Makeover

Denne gave er perfekt til kvinden eller pigen, der har fortjent noget ekstra lys i sit liv. Hende, der for en stund vil lægge hverdagens grå trummerum bag sig og træde ind i en verden af forkælelse, hvor hun bliver stylet til at ligne en million og får skabt ekstra selvtillid. Hun kommer i professionelle hænder: en dygtig frisør klipper og styler hendes hår, en makeup artist lægger makeup og giver gode råd, og en stylist klæder hende på i nyt tøj, der fremhæver hendes personlighed. Giv hende en makeover, hvor hun naturligvis får taget et godt billede i det nye look.

Pris fra 3500 kr.
Kan opleves her: Jylland, Sjælland
Hot stone massage

Hot stone massage

Gør som de amerikanske indianere og brug varme lavasten til at behandle muskelspændinger i kroppen. Dette er en gave til en helt unik wellness-oplevelse. Hot stone massage er en dybdegående massageform og teknikkerne er blevet forfinede meget siden indianernes tid. Massøreb bruger de varme sten i kombination med sine hænder.

Pris fra 575 kr.
Kan opleves her: Jylland, Sjælland
spadag

Spadag

En spadag er den ultimative wellnessgave til veninden, din søster eller kæresteparret. Afsæt tid til bare at være sammen i skønne omgivelser, hvor der kun er fokus på velvære og hyggeligt samvær. En spadag foregår typisk i et spaområde, hvor der er adgang til en lang række aktiviteter som f.eks. sauna, dampbad, vildmarksbad samt en lang række behandlinger som f.eks. massage og ansigtsbehandling.

Pris fra 249 kr.
Kan opleves her: Jylland, Sjælland
massage

Aromamassage

Aromamassage er en almindelig massage med varme olier kombineret med aromaterapi, hvor det ikke kun er de fysiske berøringer, der gør dig godt, men også specielle dufte, der fylder dine næsebor og healer sind og krop. Wellnessgaver er meget populære for tiden, og det at give ren velvære og forkælelse til én man holder af, er et tegn på kærlighed.

Pris fra 425 kr.
Kan opleves her: Sjælland
ansigtsbehandling

Ansigtsbehandling

Vores ansigt siger alt om os. Det er ansigtet du genkender en person på og ansigtet du tiltrækkes af. Samtidig er ansigtet hver eneste dag udsat for vind, vejr og aldring. Derfor er pleje af ansigtet vigtigt og er virkelig en forkælelse, du kan give som gave til én der fortjener det. Vi har tilbud om en lang række af ansigtsbehandlinger i hele landet.

Pris fra 400 kr.
Kan opleves her: Jylland, Sjælland
floating

Floating for 2

I flyder vægtløse i et vandbassin, hvor vandet er kropstemperatur. Der er ingen lyde og intet at forholde sig til. Dette er en den ultimative afslapning og antistress oplevelse. Vi lover, at du aldrig har oplevet noget så fredfyldt som en time i et floating-bassin. Denne time svarer til 8 timers søvn!

Pris fra 495 kr.
Kan opleves her: Jylland
photoshoot

Model for en dag

Har hende eller ham, du vil give en gave altid drømt om at stå model for en rigtig professionel fotograf? I samarbejde med Casablanca Models tilbyder vi et photoshoot med stylist og fotograf og den heldige modtager får naturligvis billederne med hjem bagefter.

Pris fra 1950 kr.
Kan opleves her: Jylland

Gourmetoplevelser til din mor og dig

chokoladekursus

Chokoladekursus

Alle elsker chokolade, men har du prøvet at lave din egen? Det er ikke så nemt som det måske ser ud til, men med et chokoladekursus lærer du af professionelle dessertkokke, hvordan du kan lave din egen lækre chokolade. Du lærer om råvarer og teknikker til temperering, udforming mv. Og det bedste: du får masser af god hjemmelavet chokolade med hjem.

Pris fra 299 kr.
Kan opleves her: Fyn, Sjælland
Mexikansk madkursus

Mexikansk madkursus

Besøg Timm Vladimirs køkken og lær at lave ægte mexikansk mad. Her snakker vi ikke om tørre pandekager og pulver fra supermarkedet, men friske og velsmagende quesadilla, tacos og meget mere. I bruger friske råvarer og skaber den ægte mexikanske smag af den originale street food. Brug 4 timer i køkkenet og kom hjem med opskrifter og god mad og øl i maven.

Pris fra 945 kr.
Kan opleves her: Jylland, Sjælland
cocktailkursus

Cocktailkursus

Drømmer du om at gå Tom Cruise i filmen Cocktail i bedene, eller er du bare træt af, at den eneste drink du kan lave er rom og cola? Tag på et cocktailkursus og lær hvordan du mixer alle de drinks, du kender fra barerne og klubberne. Læe om is, stirring, shaking, tilsmagning, glastyper, smagskombinationer og anretning. Du kommer naturligvis også til at smage.

Pris fra 295 kr.
Kan opleves her: Jylland, Sjælland
hotdogkursus

Hotdogkursus for børn og voksne

Hvad nu hvis en hotdog, ikke bare er et tørt brød med en rød pølse fra vognen? Tag børnene med og lær at skabe en hotdog helt fra bunden. Ælt dejen, bag brødene, stop selv pølserne og rør ketchuppen. Giv et 4 timers hotdog-kursus i gave og hotdogs vil aldrig være det samme igen.

Pris fra 990 kr.
Kan opleves her: Sjælland
pizzakursus

Pizzakursus

Er du træt af den sædvanlige nr 23 med ekstra ost og chili-hvidløg? Giv en oplevelsesgave og tag selv med på pizzakursus, hvor I lærer at bage lækre og sprøde pizzaer helt fra bunden. Få bagt den perfekte pizzabund og eksperimentér med den helt rette topping. Der findes pizzakurser i hele landet.

Pris fra 385 kr.
Kan opleves her: Fyn, Jylland, Sjælland
macaronkursus

Macaronkursus med fransk dessertkok

Giv en dag med en ægte fransk dessertkok i gave. Lær at lave de fantastisk flotte macarons af Frederic Terrible, der har arbejde på restauranter som Nimb og Falsled Kro. Macarons er den ultimative franske konditorkage med stor smag og fås i alle tænkelige farver, der pynter på ethvert kagebord. Få en æske med 20 macarons med hjem fra kurset.

Pris fra 449 kr.
Kan opleves her: Sjælland
Pølsekursus

Pølsekursus

Efter et pølsekursus vil du aldrig mere sætte pris på en pakke pølser fra supermarkedet. Lær at lave dine egne pølser fra bunden. På kurset lærer I alt om teknikker, råvarer og krydderiblandinger der skal til for at blande fars og stoppe sine egne lækre pølser.

Pris fra 595 kr.
Kan opleves her: Jylland, Sjælland
sommelierkursus

Sommelier-kursus

Giv en rejse ind i vinens forunderlige verden. Denne gave er et 6 ugers kursus fordelt på 2 timer om ugen. Lær fra de bedste og blive vinkender. Du får en bred og grundlæggende viden om vin, druer, bouquet og alt det andet der adskiller en vindrikker fra en vinkender. Kender du én der elsker vin, men som gerne vil vide mere, så er dette den helt rette gaveidé.

Pris fra 2999 kr.
Kan opleves her: Sjælland
brunch

Brunch

Alle elsker brunch. Findes der noget bedre end at sove længe og starte dagen med lækker mad, juice og kaffe på en hyggelig café? Brunchen er den sene morgenmad og den tidligere frokost. Den er også blevet vor tids hyggelige samlingsted for kærestepar, veninder eller familie. Du kan købe gavekort til brunch over hele landet.

Pris fra 140 kr.
Kan opleves her: Fyn, Jylland, Sjælland
flødebollekursus

Flødebollekursus

Her er gaven til chokoladeelskeren, der samtidig vil have en hyggelig og sjov oplevelse sammen med dem han eller hun holder af. Flødeboller er en klassisk konditorkage, der er svært at få perfekt. Dette kan du lære her under kyndig vejledning. Til sidst kan I nyde resultatet, der er så meget bedre end de flødeboller fra Samba som du køber i supermarkedet.

Pris fra 299 kr.
Kan opleves her: Fyn, Jylland, Sjælland
kaffekursus

Kaffekursus

Kunne du tænke dig at give en gave til kaffeelskeren, så har vi det helt rette her. God kaffe har fået en renaissance i det forgangne årti. For nogen er det en hel videnskab. Kaffe er ikke længere bare Gevalia i en kaffemaskine på køkkenbordet. Hos La Cabra i Aarhus tilbyder de et 2-timers kaffekursus, hvor du når hele vejen rundt om kaffe og kaffebrygning og går der fra som hjemmebarista.

Pris fra 399 kr.
Kan opleves her: Jylland

Hvornår er det mors dag?

Mors dag fejres mange steder i verden, men der er ikke én dato der altid gælder som Mors dag som det f.eks. er gældende for Valentinsdag.

I Danmark fejrer vi Mors dag den anden søndag i maj.

Det er derfor at datoerne svinger mellem den 8. og den 14. maj fra år til år.

I 2021 falder Mors dag den 9. maj.

Vi har lavet et lille skema, der viser hvornår det er Mors dag helt frem til år 2029.

Mors dag 20219. maj 2021
Mors dag 20228. maj 2022
Mors dag 202314. maj 2023
Mors dag 202412. maj 2024
Mors dag 202511. maj 2025
Mors dag 202610. maj 2026
Mors dag 20279. maj 2027
Mors dag 202814. maj 2028
Mors dag 202913. maj 2029

Historien bag mors dag?

Måske er du nysgerrig på, hvor traditionen bag Mors dag egentlig stammer fra? Lad os kort ridse baggrunden op for dig, inden vi går videre med idéer til hvad du skal give din mor i gave.

Vi skal til USA helt tilbage i 1832, hvor lille Anna Jarvis blev født 30. september i Virginia. Anna voksede op i en religiøs præstefamilie, blev gift meget ung og fik hele 11 børn, hvoraf kun de 4 desværre overlevede barndommen.

Sammen med sin bror James, der var læge, startede hun organisationen “Mothers Day Work Club” i USA, der havde som formål at mindste tidens høje børnedødelighed ved at undervise i sanitære forhold.

I 1861 brød den amerikanske borgerkrig ud og her arbejde Jarvis og hendes organisation mod udbredelsen af sygdomme som tyfus og mæslinger blandt soldaterne. Dette fik hendes organisation til vokse en del.

Da krigen sluttede i 1865 kom der fokus på at samle nationen igen og Anna startede “Mothers Friendship Day” som en national mindedag for mødres arbejde gennem tiderne.

Anna Jarvis døde i 1905 i Philadelphia, men hendes datter, der også hed Anna, fortsatte kampen og prøvede i årevis at få regeringen til at indføre Mors dag som national helligdag. Dette lykkedes i 1909, hvor præsident Woodrow Wilson udråbte den anden søndag i maj som en helligdag, hvor der skulle flages over hele landet.

Mors dag i Danmark

Mors dag kom til Danmark i 1929, og det var her takket være en mand og ikke en kvinde. Det var nemlig Christian Svenningsen fra ”Foreningen for De Allierede Danske Våbenfæller” der indførte dagen for at støtte krigsenker og mødre, der havde mistet deres sønner i krig. Svenningsen havde været i USA under 1. verdenskrig, hvor han havde stødt på den amerikanske helligdag.

Mors dag havde sit højdepunkt i 50’erne hvor kønsrollerne stadig var meget traditionelle og hvor moderen var helten i hjemmet. Så ramte 60’erne og 70’erne med kvindeoprør og nærmest fra dag til dag blev Mors dag “forbudt” da man mente at den hyldede et forkert moderbegreb.

Vi skal helt op i 1990’erne før Mors dag igen begyndte at blive populær. Nu var kernefamilien igen i fokus og dermed også denne dag, der fejrer mødre over hele verden.