Der er mange traditioner forbundet med den danske jul. Én af de klassiske er mandelgaven. Er det dig, der har fået opgaven i år med at købe en mandelgave, så læs blot videre her og få masser af inspiration og gode mandelgaveidéer.
Hvor stammer traditionen med en mandelgave fra?
Mandelgave-skikken stammer fra Frankrig – helt tilbage fra 1500-tallet. Det sjove i den forbindelse er, at ris á la mande trods sit franske navn er en 100% dansk opfindelse.
Når man blandet adelen i Frankrig i 1500-tallet fejrede Hellig Tre Konger, begyndte man at bage en bønne ind i de specielle brød man fik at spise. Den person der fandt bønnen, blev udnævnt til “konge” og fik tilhørende privilegier.
I Danmark skal vi frem til 1800-tallet før vi fik noget der mindede om en mandelgave-tradition. Man puttede en mandel i risengrøden og vinderen fik i starten f.eks. et kys fra sin udkårne.
I 1900-tallet opfandt man den ris á la mande (ris med mandel) som vi kender i dag, og man begyndte at give en marcipangris som gave.
I dag er der stadig dem, der sværger til marcipangrisen, men som du kan se her på siden, er der mange nye muligheder for at give en mandelgave.