Gaveidéer til børnefamilien: Badebassin eller pastamaskine?

pastamaskine

Holder børnefamilien fest, og står du med tanken om at give en fællesgave? Er det svært at komme på det helt rette? Der er mange, gode potentielle gaver at give. Har de for eksempel en pastamaskine, så mor og far kan lege italienske kokke med børnene i køkkenet? Har de et badebassin til sjov og spas i haven? Uanset om du kan svare ja eller nej til disse spørgsmål, findes megen inspiration og lige så mange gaveidéer, som enhver børnefamilie vil elske! Det gælder bare om at være kreativ.

De første relevante overvejelser

Det er klart, at hvis en gave skal egne sig til hele familien, kræver det, at der er noget til både børn og forældre. Hertil er det vigtigt at vurdere, hvornår noget er for voksent eller udelukkende forbeholdt børnene. Det er derfor altid en god idé at finde gaver, der primært vil bringe familien tættere sammen. Nøgleordet er oplevelser.

5 tips til gode fællesgaver

  1. Pastamaskine: disse kommer i mange varianter og vil glæde store som små. Pasta er hurtigt at lave, så mor og fars pressede hverdag også kan være med. Som bonus smager det også godt – i hvert fald for de fleste. Børnene kan hjælpe til i køkkenet med bagningen og vil stensikkert fascineres af maskinen, når den skærer dejen og former lange spaghettier! En dejlig, hjemlig, italiensk oplevelse. Vil du undersøge mere om diverse maskiner, besøg da https://pastamaskine.dk.
  1. Brætspil: det er altid sikkert at berige børnefamilien med spil. Det skaber hygge, sætter skub i hjernens udvikling og et koncentreret spil giver en vigtig oplevelse af nærvær. Afhængigt af aldersstrækning og præference findes alt fra Ludo til Trivial Pursuit til Tegn & Gæt. Mulighederne er stort set uendelige, så gå ned i din nærmeste forhandler og tjek dem ud!
  1. Diamond Art: er familien kreative og elsker oplevelsen af at frakoble fra hverdagens hurlumhej, vil dette falde i god jord. Det er portrætter, man skaber af små sten, der omhyggeligt sættes ovenpå en skabelon. Noget børnene helt sikkert vil være stolte af efterfølgende!
  1. Åbne gavekort: de kommer i mange varianter, i forskellige prislege og fra flere udbydere. Du kan oftest finde dem i større supermarkeder eller elektronik butikker, om ikke andet på nettet. Så kan familien selv vælge deres oplevelser – og du er sikret at ramme plet.
  1. Badebassin: sommerens måske bedste, hjemlige oplevelse, især for de mindste. Det byder op til leg, skæg, fest og fantastisk samvær med hele familien, uanset køn og alder. En gave, der sikrer, at de solrige og varme dage aldrig bliver kedelige.

Kvalitetstid er altid en gave

Oplevelser kan heldigvis være mange ting – uden det behøver at koste det hvide ud af øjnene. Som det forhåbentligt fremgår tydeligt, er det kun fantasien, der sætter grænser. Oplevelser med familien kan både foregå hjemme og ude i det blå. Det gælder bare om at sikre mor, far og børn en masse fantastisk kvalitetstid – så har du givet dem den helt rette fællesgave.