Den bedste kaffe
Kaffe! Vi danskere elsker den varme, sorte drik mere end de fleste andre i verden. Faktisk er vi det tredjemest kaffedrikkende folk i verden (pr. indbygger). En dansker drikker i gennemsnit 1,46 kopper kaffe hver eneste dag. I øvrigt er det andre skandinaviske lande Finland, Norge og Island der ligger lige over os i den statistik. Interessant nok er vores kaffe i Danmark den sjettedyreste i verden (kilde).
Men hvor danskerne gennem tiden har været mest til kaffemaskiner med Gevalia eller Merrild færdigmalet kaffe, har vi over de sidste 10 år set en bølge af interesse for den gode kaffe. Den bedste kaffe. Kaffebarer med baristaer er sprunget op både i København og i landets andre byer, flere og flere er blevet kaffeentusiaster, der går op i bønner, ristning, bryggemetoder og meget mere. Nu er en kop kaffe ikke længere bare en kop kaffe.
Men hvad er den bedste kaffe? I denne artikel lærer vi dig at brygge den bedste kaffe. Vi kommer også med en liste over de bedste kaffebarer i København. Og ikke at forglemme (vi er jo et gavesite) har vi også gaveidéer til kaffeelskeren.
Nu er det tid til en Damn good coffee, som Agent Cooper siger i Twin Peaks.
Sådan brygger du den bedste kaffe
Den gammeldags kaffemaskine – for ikke at snakke om instant-kaffe som Nescafé – er yt. Men hvordan brygger du egentlig den bedste kop kaffe? Vi har et par gode tips til dig, der gerne vil være hjemmebarista.
Vi starter med kaffebønnerne. Det er vigtigt at du ikke kværner dine bønner mere end 15 minutter før du skal bruge dem. Brew on demand, kalder de professionelle det. Kaffen mister smag hvis den står for længe efter malingen. Derfor duer det heller ikke at købe formalet kaffe.
En anden vigtig faktor er vandets temperatur. Hælder du kogende vand direkte fra din elkedel i din stempelkande eller pour over, brænder du aromaen af. Lad vandet køle af et par minutter til det når en temperatur på cirka 94 grader, inden du hælder det over kaffen.
Den sidste faktor er trækketiden. Her fejler mange. Trækker kaffen for kort tid, bliver smagen tynd, og trækker den for lang tid, får den en bitter smag. bruger du stempelkande eller pour over, er den rette trækketid cirka 2 minutter. Men det kommer an på hvor fintmalet kaffen er.
Stempelkanden
Flere og flere danskere laver deres daglige kaffe i en stempelkande. Det er der en god grund til – udover at det er nemt. Når man brygger uden filter, bevarer man de naturlige olier fra kaffebønnerne, hvilket giver en meget rundere smag til ens kaffe.
Danske Bodum er førende indenfor stempelkander. Topmodellen “Chambord” er solgt i mere end 100 millioner eksemplarer og er prominent udstillet på MOMA i New York som et designikon.
Når man maler kaffebønner til stempelkande, er detr vigtigt at man kværner kaffen meget grovere end normalt for at sikre, at der ikke kommer grums i kaffen.
Der er stor forskel på. om man vælger mørk- eller lysristede kaffebønner til sin kaffe. En mørkristet kaffe giver en mere bitter og intens smag. Den er god til den stærke morgenkaffe, som vi danskere elsker. Vælger du en lysristet bønne får du en mere mild kaffe, hvor du kan smage alle kaffens nuancer.
Tip. Start med at hælde en smule vand på kaffen og lade det stå at trække i et halvt minut, hvorefter du hælder resten af vandet i kanden.
Gaveidéer til kaffeelskeren & -entusiasten
Kaffeplakater
Disse trendy kaffeplakater fra populære Citatplakat er lige noget for kaffeelskeren. De vil passe godt ind på væggen i køkkenet, måske over kaffemaskinen/espressomaskinen. Eller i stuen, måske på kollegieværelset. Disse plakater er simple, men stilede.
Hele kaffebønner
Hvad er bedre at give kaffeelskeren end ja, kaffe! Køb poser med lækker specialkaffe i form af ristede bønner, klare til at blive kværnet, brygget og drukket. Kaffebønner fås i mange typer, fra mange lande og i alle prisniveauer.
Et bryggesæt
Kaffeentusiaster tager ikke til takke med en almindelig kaffemaskine, men vil gerne selv brygge deres kaffe i hånden. En god gave er et bryggesæt med tragt, kande og filtre. Det kan f.eks. være fra det kendte mærke Hario.
Kaffekværn eller -mølle
Kaffebønner skal males for at skabe den liflige duft af kaffe, og naturligvis for at brygge den gode kop kaffe. Giv en kaffekværn i gave og vælg mellem elektriske og manuelle med håndsving. Husk også at købe kaffebønner.
Aeropress
AeroPress er en genial og simpel kaffebrygger, der har taget verden med storm. Den er lille og nem at have med, kan lave kaffe på 30 sekunder. En AeroPress er en blanding mellem en stempelkande og espressobrygger, der laver en blød og cremet kaffe.
Espressomaskine
Her har vi den ultimative gaveidé til kaffeelskeren. At have sin egen espressomaskine i køkkenet sikrer at du altid har en god kop kaffe ved hånden. Det kan være en simpel kop espresso, eller én af de mange varianter med mælk som f.eks. cappuccino, latte og macchiato.
Her får du den bedste kaffe i København
Mange der søger på “bedste kaffe” er ikke udelukkende ude efter at hverken købe eller brygge kaffe selv, men er københavnere (eller gæster i hovedstaden), der leder efter det bedste sted at drikke en kop god kaffe. Heldigvis er København velsignet med en lang række af fantastiske kaffebarer med kaffe af høj kvalitet. Her er dem, vi synes er de bedste.
Prolog Coffee Bar
Høkerboderne 16
1712 København V
Website
Vinder af Byens Bedste Kaffe 2019 i Berlingske. Denne enkle, men fantastiske kaffebar beliggende i trendy Kødbyen på Vesterbro er noget helt særligt. Folkene bag Prolog er Sebastian Quistorff og Jonas Gehl, der har en kæmpe viden om kaffe, som de hellere end gerne deler ud af. Stilen her er mere international end dansk og Prolog kunne ligge i hvilken som helst hovedstad i Europa eller måske Tokyo eller New York.
Sweet Treat
Sankt Annæ Gade 3 A
1416 København K
Website
Det føles som at træde ind i nogens stue, når man besøger Sweet Treat på Christianshavn. Her er kaffen specialristet fra kontra, alt er hjemmebagt fra lokalområdet, og kopperne er designet af en tidligere ansat. Alt fra espresso til iskaffe bliver brygget med en passion og perfektion, som også lokker områdets dygtigste kokke forbi inden arbejde. Og skulle sulten melde sig, er der også råd for det: her er både morgenmad, frokost, gode søde sager og smoothies til enhver smag.
Risteriet Coffee Studie
Studiestræde 36
1455 København K
Website